Klubben

Vissenbjerg-Bred Motorklub

VBMK´s bane og klubfaceliteter ligger i Bred bakker, i den gamle grusgrav med den smukkeste udsigt ud over vestfyn.

Klubben blev grundlagt d.9 maj 1974 af Aksel Svaneholm, som i dag er ærersmedlem, men stadig aktiv ved løb og planlægning.

Bane og klubfaciliteter har været under udvikling siden første spadestik og er stadig i fin fremdrift.

Vi har et toptrimmet baneanlæg for 50cc & 80cc speedway, samt nogle af de bedste og fineste faceliteter til klubbens medlemmer.

Vi har et bredt netværk af kørere, forældre, officials og frivillige medhjælperer. Klubben ligger stor vægt på at priorriterer kørere og medhjælperes sikkerhed højt.

Vi kan tilbyde

Vi byder alle børn, unge, forældre samt interesserede velkomme. Klubcyklerne og udstyr er klar for nye intresserede der gerne vil prøve og der er altid nogle af klubbens dygtige og erfarne folk til at hjælpe dig.

Vissenbjerg-Bred Motorklub er medlem af DMU og alle med aktive licenser er underlagt DMU´s regler og forsikring.

Vi tilbyder speedway fra 3 - 18 år, men har også mange aktive medlemmer der kører 500 cc i andre klubber.

Vi kan udover træning på banen i Bred bakker tilbyde dig deltagelse i DMU´s Danmarksturnering og div. åbne løb i både ind- og udland.

Vi tilbyder dig en meget lærerig sport med mange spændende timer rundt om i landet til div. turneringer og løb, samt et godt kammeratskab.